FOLKESKOLEN - RO, FRIHED OG FAGLIGHED
Folkeskolen har brug for ro, frihed og tillid til fagligheden – ikke endnu en reform fra Christiansborg eller detailstyring fra rådhussalen. Beslutninger om undervisning, rammer og metoder skal tages dér, hvor børnene går i skole, for det er lærere, pædagoger, ledelser og elever, der ved, hvad der virker lokalt. Tillid betyder ikke ensretning, men plads til forskellige løsninger, fordi en skole i Egedal ikke er den samme som en skole i Esbjerg.
Hvis vi vil have bedre trivsel og mere læring, skal der flere voksne omkring børnene i hverdagen. Det handler ikke kun om flere lærere, men om flere hænder, nærvær og tid til den enkelte.
Folkeskolen skal samtidig indrettes, så langt flere børn kan blive i fællesskabet i deres nærmiljø fremfor at blive sendt langt væk til specialtilbud. Vi skal tage udgangspunkt i hvert eneste barn og acceptere, at børn lærer forskelligt. Endelig skal skolen have langt større frihed til varieret undervisning med mere praktisk læring, bevægelse, kreative fag, samarbejde og virkelighedsnære forløb.
Når vi giver børn en bedre skole og bedre trivsel, skal vi også give dem en tydelig vej videre i livet. Og her spiller erhvervsuddannelserne en helt afgørende rolle.
LÆRLINGE OG ERHVERVSUDDANNELSER
De unge, der tager en erhvervsuddannelse, skal være de nye rockstjerner. I dag har lærlinge ofte ringere vilkår og mindre anerkendelse end studerende, og det skal vi gøre op med. Lærlinge skal være ligestillet – i vilkår, i respekt og i muligheder.
Der bliver færre håndværkere år for år, og det mærker vi allerede gennem længere ventetider og faldende faglighed. Samtidig halter erhvervsskolerne bagefter.
Udstyret er mange steder forældet, og nogle elever betaler endda selv for materialer til svendeprøver. Det er ikke rimeligt. Der skal tilføres markant flere midler til erhvervsskolerne, så unge uddannes med moderne udstyr og ordentlige rammer.
Men et samfund fungerer ikke kun gennem uddannelse og arbejde. Det fungerer også gennem de mennesker, der hver dag får hverdagen til at hænge sammen – ofte kvinderne.
KVINDERS SUNDHED
Alt for mange kvinder bliver ikke taget alvorligt, når de søger hjælp – hverken fysisk eller mentalt. Belastningerne starter ofte tidligt med små børn, fortsætter med ansvar for familie og forældre og forstærkes af balancen mellem arbejdsliv og privatliv.
Graviditet, fødsler, stress, udbrændthed og overgangsalder bliver stadig for ofte bagatelliseret som noget kvinder bare må leve med. Det betyder for sene indsatser, lange sygdomsforløb og unødigt frafald fra arbejdsmarkedet.
Det handler om at tage kvinders liv og helbred alvorligt – med tidligere hjælp, bedre behandling og et sundhedssystem, der ser sammenhængen mellem krop, arbejdsliv og familieliv. Kvindesundhed skal være et kerneområde i velfærden. Ikke et sidepunkt.
Ansvar handler ikke kun om vores sundhedssystem og vores familier. Det handler også om, hvordan vi behandler dem, der er helt afhængige af os – vores dyr.
DYREVELFÆRD - BÅDE FOR KÆLEDYR OG PRODUKTIONSDYR
Dyrevelfærd handler både om vores kæledyr – især de katte og andre dyr, der dumpes eller mishandles – og om de dyr, vi producerer fødevarer fra.
Vi skal have hurtig indførsel af obligatorisk mærkning af kæledyr, så dumping kan spores, og straffen for mishandling skal være markant hårdere sammen med langt bedre opsporing og kontrol.
Samtidig er forholdene for især grise helt uacceptable. Omkring 25.000 grise dør hver dag. Det er både enorm lidelse og enorme mængder kød. Uanset om man ser på ordentlighed over for dyrene eller på kvaliteten af det kød, vi spiser, kræver det langt skrappere krav, bedre kontrol og reelle konsekvenser. Og dyr skal ikke transporteres rundt i Danmark og Europa i timevis eller dage, før de slagtes. Det skal stoppes.
